tirsdag den 27. juni 2023

Afslutningen på årets Laksetur til Bertnem 2023

Norsk Havørred
Torsdag aften havde vi besøg af vores Vært Ole Johan, som var meget interesseret i om vejr omslaget mellem onsdag og torsdag havde sat gang i fiskene, hvilket vi kunne meddele at der indtil videre ikke var nogen forandring. Vi efterspurgte om det var mulig at få en dags fiskeri på stykket ovenfor det vi har, hvilket vi fik stillet til rådighed for 2 mand lørdag (sidste fiskedag).

Fredag eftermiddag lykkedes det endelig Preben at fange en 1 kg. Sjøørred (havørred på dansk) årets første fisk. men vi håber stadig på Lørdag som den dag hvor alle får en fisk, der er stadig håb.

Den store forskel på en norsk havørred og en dansk er at den norske har prikker helt ned til bugen og mange flere.

Lørdag er sidste fiskedag, alle mand er ude at fiske fra morgenstunden, Torben og jeg starter på Kronborg pynten, et  område midt på det stykke vi har fået yderligere her lørdag, som strækker sig fra jernbanebroen og til starten på Bertnem / Klykken stykket.

Hele formiddagen bliver der fisker på alle de pladser der normalvis holder Laks, men eneste fangst er igen Preben denne gang med en lille Laks på et kg. Flot fisk og tillykke med den. 










Norsk Laks


Vi må så se om eftermiddagen giver flere resultater.


Eftermiddagen gav desværre ikke flere fisk, men til gengæld klarede vejret, så vi har lunt og solrigt vejr til at pakke i, vi forlader Bertnem Søndag morgen kl 8:00 med retning mod Elverum, hvor vi har reserveret 2 hytter til overnatning. Vi ankommer kl. 6, efter en flot og solrig tur ned gennem Gudbrandsdalen af E6, over Dovrefjeld og langs Mjøsa, Norges største sø. I Elverum beslutter vi traditionen tro at spise et bedre måltid, for ligesom at fejre afslutningen på årets Laksetur. I år blev det på en Italiensk - Norsk - Tyrkisk restaurant i elverum ved navn Milano, hvor vi kunne sidde i en udendørs overdækket terrasse, med udsigt til et lille torv i byen. Menukortet er meget varieret, så vi vælger lidt forskelligt fra traditionel peber steak til tyrkisk som Guvec. Maden er meget god og velsmagende og der er rigelig af det, så den restaurant kan anbefales og kommet på min liste over anbefalede spisesteder i Norge.

Mandag skal vi med færgen fra Gøteborg kl. 15:45, så vi kan være i Vejle kl. 23:00, efter en dejlig afslappende uge sammen med gode venner, men med for lidt Laks, men hvad vi må forsøge igen næste år. Fiskevandet er bestilt og vi glæder os allerede.



Lidt mad billeder fra Restaurant Milano i Elverum:




























torsdag den 22. juni 2023

Nu går vi ind i de sidste 2 dages fiskeri i 2023 ved Namsen

Indtil nu har vi ikke fanget nogle Laks, men har oplevet sommer temperaturer på op til 32 grader, med højt og klart vejr. Natten mellem onsdag og torsdag slog vejret om til lavere temperaturer og dagsregn, hvilket indtil nu ikke har givet andet en en smolt og nogl få hug, Frede påstår godt nok at han havde en stor Laks på i nogle få sekunder, men de fisk man  taber er altid de største.

Vi håber på at de sidste 2 dage sætter nye fisk op, med det vejrskifte vi har haft. Vores vært Ole Johan har tilmed udvidet vores fiskevand de sidste 2 dage (uden beregning) for at give os flere muligheder.  

Dette er blot lige en lille status indtil nu, fra ferie landet Norge, her medens Ole Johan kører gylle ud på markerne hele vejen rundt om hytterne, blot for at minde os om vi er på landet.


En tidligere fanget Namsen Lakse afstøbning

onsdag den 21. juni 2023

De første fiskedage i Namsen 2023

 Her er lidt klare facts omkring elven og omgivelser:

Søndag d. 18 juni
Vandstand 496 m3/s
Vind 2 m/s syd/vest
Temperatur fra 14 - 27 grader
Antal fangede laks i Namsen 409 stk. 
Gennemsnitsvægt 6,4 kg. i 2023

Det meste af første fiskedag går som det plejer med at få etableret lejren ved hytterne på Bertnem. Vi kørte fra Trya camping ved Koppang i Østerdalen søndag kl 8:30, med kurs mod Trondhjem, vi har ca. 470 km til Bertnem. Efter en halv times kørsel kommer vi til Stor elgen, en elg lavet af rustfri stål ca 10-12 m. høj, et sted man skal holde ind når der er nye fiskere med på holdet der ikke har set den før, det er også et ret imponerende syn og et godt trækplaster for turismen i Østerdalen.


Turen fortsatte derefter nordpå, med de traditionelle stop ca hver 200 km og indtagelse af pølse i brød med ristede løg og rejesalat, sennep og ketchup, en spise der skal til når man er på Laksetur til Norge. Jeg ved ikke om det har indflydelse på fiskeriet, men det har det på fiskerne, nogle nyder det (jeg er en af dem der syntes det er en tradition) og andre hader dem (nogle så meget at den bliver smidt i affaldsspanden på trods af den imponerende pris på 88 nkr.)

Der er ingen der skal ned at fiske søndag, der bliver hygget og pakket ud, rigget fiskegrej til, For mit eget vedkommende bliver mandag en hviledag, jeg har et gedigent hold i nakken som har plaget mig i nogle måneder, så jeg tager lige en slapper.

I aften skal vi fejre Torben's 70 års fødselsdag, lidt for tid (han fylde først år 5 Juli), hvor vi skal have grillet en tyksteg med brasede kartofler på gas panden og Bents berygtede whisky sovs, jeg forventer at der vil blive serveret en udsøgt rødvin til.

Anden fiske dag ender med at Torben taber en ca. 3 kg. Laks, som det på mystisk vis lykkedes Frede at smide ud af fangstnettet, hvorefter den hopper af krogen.

Tirsdag er det stadig varmt og elven er faldet lidt, men alle mand er ved vandet, uden det store resultat, jeg får ribbet en krog for orm, Hans Jørgen har et hug det er alt for den dag. Jeg fatter ikke hvordan Laksen kan raspe alt orm af en ormekrog uden at den stikker sig men på trods af det er det noget vi tit har set.

Hermed en foreløbig rapport.


torsdag den 15. juni 2023

Nu er det igen tid til den årlige Lakse tur til Bertnem i Norge

I år er der lidt forandringer i forhold til tidligere år, det er første gang vi skal afsted så tidlig på Lakse sæsonen, vi er i den heldige situation at have fået uge 25 tildelt på Bertnem. Uge 25 er den 3 uge efter fiskeriets start 1. juni, så vi forventer et meget spændende fiskeri, måske ikke med så mange Laks, men de burde til gengæld være store. Vi har fiskeriet på Bertnem/ Klykken (hver dag) og Foss / Engstad (1 båd eller 2 mand fra land, hver dag), så der er fiskevand nok til os alle 6 deltagere, vi har besluttet at vi kun vil være 6 fiskere på turen i år 4 gengangere og 2 nye. Den 16. juni kl. 5 er der afgang fra Vejle i 2 biler, 4 i min Peugeot 3008 og 2 i Prebens Peugeot Expert varevogn, sammen med alt vores grej. På årets tur deltager Undertegnede, Bent Friborg, Preben Hansen, Frede Haugaard, Hans Jørgen Randeris og Torben Knop, det vil sige at vi alle undtagen Preben og Torben, til gengæld får de den store 4 mands hytte og vi andre  får hver vores hytte på Bertnem.


Jeg vil igen i år forsøge at lave en beretning / journal ca. hver anden dag, den første komme nok først når vi ankommer søndag. Fiskeriet starter først søndag til middag, så vi har en overnatning på Trya Camping ved Koppang i Østerdalen, vi må erkende vi er ved at nå den alder hvor det ikke er en mulighed at køre fra Vejle via Gøteborg og til Bertnem i et stræk. På hjemturen holder ser også rast og overnatning på Elverum Camping inden turen mandag fortsættes til Gøteborg. Vi er hjemme i Vejle igen mandag aften d. 26. juni.