Hvorfor begynder man at rejse til Norge for at fiske efter Laks?, hvad er det der får en til at gøre det igen og igen?
For mit vedkommende er det noget af et tilfælde at jeg begyndte at fiske i Norge, det var end ikke mig selv der tog initiativet. Det hele startede en forårsdag i 1989 på Skyttehusmolen uden for Vejle Havn, jeg var taget ud på molen for at forsøge at fange en havørred i Vejle fjords inderfjorden, om jeg fangede noget ved jeg ikke. Først på eftermiddagen kommer en anden lystfisker ud på molen, det var ikke en jeg tidligere havde mødt, men som det nu går når man går der og fisker sammen, falder man i snak og udveksler oplysninger og bekendtskaber. Den ældre mand jeg mødte viser sig at være en af Vejle fjords berygtede havørredfisker, en nu pensioneret gårdmand fra Østerbo boligforening ved navn HC Nielsen, som har dyrket fiskeriet i vejle fjord gennem en menneskealder.
På et tidspunkt kommen vi til at tale om en fælles fiskekammerat, Falck Schmidt manden, alias Alvin Balle, som var ved at planlægge en ferie sammen med konen til Gaula i Norge for at fiske Laks. Vi var begge enige om at det måtte være en oplevelse at komme til Norge og prøve kræfter med en Atlanterhavs Laks, men det er jo nok for dyrt, til at det er noget for os blev vi enige om. Jeg er ved at stifte familie og HC Nielsen er gået på pension, vi fiskede videre og skiltes sent på eftermiddagen og var begge enige om at det havde været en hyggelig eftermiddag og vi skulle gentage det en anden gang. I skulle bare vide hvad dette møde kom til at betyde for os begge og vores fremadrettede lystfiskerliv.
|
HC Nielsen, Vejle |
En dag efter aftensmaden ringer telefonen, det er min kone der tager den, hun meddeler mig at det er en HC Nielsen, som vil tale med mig. Jeg er lidt undren, for jeg har jo glemt alt om den eftermiddag på Skyttehusmolen, jeg tager telefonen og en ældre man begynder at tale om en anonse i Sportsfiskeren hvor Lunderskov Rejser tilbyder introduktions fiske rejser til Suldalslågen i det sydlige Norge med bus. Efter hånden som samtalen skrider frem, falder vi igen i en munter samtale og alt er som sad vi stadig på molen den forårsdag hvor vi møtes første gang. Aftalen bliver at HC skal undersøge nærmere og jeg skal tage en snak med konen om jeg kan tage til Norge i en uges tid for at fiske laks med en kammerat, heldigvis er min kone meget tolerant og syntes at det er en god ide (på det tidspunkt er der ingen af os der ved at det vil blive en tilbage vendende begivenhed). Nogle dage sener aftales det at HC og Jeg skal mødes i kælderen i Valøsgade, for at aftale nærmere og for at få bestilt plads på turen til Norge.
Det gik dog hurtig op for os at ingen af os havde fiskegrej til at fiske laks og ingen anelse om hvad der skulle bruges, så gode råd var dyre, hvem kan vi kontakte. Ganske naturligt faldt ordet på Alvin, som heldigvis villigt stillede op med råd og vejledning i ormefisker, blinkfiskeri og fluefiskeri efter laks i Norge, det stod mig dog hurtig klart at sådan noget fiskegrej havde jeg ikke, så et eller andet måtte der gøres. Så er det jo rart at man har nogle gode fiskekammerarter, af lånte jeg fiskehjul og lakse spinnestang og i en nyåbnet forretning i Hedensted fik jeg et godt tilbud på en brugt hjemmebygget Bruce & Walker Norway fluestang med tilhørende fluehjul, bagline og flueline. En Bruce & Walker Norway er nok den fiskestang der kommer tættest på en stang til stangspring, den er 15,4 fod lang, spidsen er på tykkelse med ens tommelfinger og så føles det som om den vejer 10 kg., hvilket den selvfølgelig ikke gør. Der afholdes flere møder og alle fiskekammerarterne er vældig interesserede i vores fælles tur og giver gode råd om blink, fluer, fiskemetode, line tykkelser og forfang og jeg ved snart ikke hvilket ben jeg skal stå på. I mellemtiden er Alvin taget til Gaula i Norge for at fiske Laks, han skal komme hjem 3 dage før vi skal af sted, så det er aftalt at vi skal mødes med Alvin inden vi skal af sted. Vi mødes HC og min stemning er højt (nu skal vi snart af sted), Alvin er lidt nedtrykt, turen til Gaula endte uden Laks og vandstanden havde ikke været rigtig, vejret har været for fint, for meget sol og så var der kommet regn men for meget regn, så det var ikke til at fiske. Under samtalen med Alvin siger han pludselig, jeg kunne nu godt tænke mig at komme med jer til Suldalslågen, det er mange år siden jeg sidst var der. Alvins kone siger, du kan jo bare tage med , du har jo stadig ferie, som sagt så gjort. Der bliver ringet til Lunderskov rejser om der er flere pladser, det er der, så Alvin skal med på turen, Nu er vi 3, men det mest væsentlige for HC og jeg er at vi har en erfaren laksefisker med til at rådgive os. På turen til Norge møder vi en pensioneret elektriker, Gert, som var med på den første tur 14 dage tidligere, han havde besluttet sig til at forsøge lykken endnu en gang, så nu er vi 4 der skal følges.
|
Frokost ved elven, Alvin, Lars & HC |
Vi ankommer til byen Sand i det sydlige Norge, hvor Suldalslågen løber ud i fjorden, vi bliver indkvarteret på gæstgiveriet. Grejet bliver kontrolleret og den lokale fiskeudstyrs forretning bliver besøgt for at se om der skulle være noget vi ikke kan undvære. Efter et aftensmåltid er der samling og orientering om hvordan fiskeriet skal foregå og hvilke stykker der skal fiskes på de næste dage. Morgenen efter er humøret højt, der spises morgenmad og en madpakke smøres, kl. 9 er der afgang med bus til fiskepladserne, hold 1, som vi er på skal ikke længere væk end at vi kan gå til fiskepladsen. Garaneset, hvor den nederste del er et rent fluestykke, hvor der ikke må fiskes med andet, til talte Alvin og jeg, HC og Gert er ikke fluefiskere, så vi delte os i 2 grupper. Det aftaltes at vi ville spise middag sammen kl. 12, hvor vi så kunne tage bestik at situationen, ad vi mødes for at spise frokost er der ingen der har set skyggen af en laks, men alle er enige i at det er en god fornemmelse at fiske i en elv med stærk strøm, så det skal nok give en laks. Da vi skal hjem til gæstgiveriet for at spise aftensmad er der ingen af os der har set skyggen af en laks, men alle er enige om at efter aftens maden skal det have en chance endnu i skumringen, ak men nej heller ikke der så vi noget, Gert var blevet tilbage på gæstgiveriet efter aftensmaden, så da vi kom tilbage kunne han meddele os at der heller ikke var nogle af de andre der havde set eller mærket laks.
|
Fossen lige før elven løber i havet,
den første forhindring laksen møder når den skal op i elven. |
|
Alvin fisker |
På dag 2 skal vi alle 4 på Hiim valdet, vi har fået udleveret et kort over de vald vi skal fiske på. Da bussen stopper starter der et sant væddeløb om at komme først ned til elven for at få den bedste fiske plads, efter råd fra Alvin sætter vi os lige ned for at studere kortet. Det ser ud til at der er en lille stikvej rundt om en klippe, hvor vi vil komme om til en fiske pool som ikke umiddelbart kan ses fra stranden. Gert beslutter sig til at fiske fra stranden, Hc, Alvin og jeg begiver os op af vejen der ender ved en stejl smeltevandsrende med små og store rullesten, som vi skal op af. HC meddeler at han blevet for gammel til at klatre op af bjerge, så han går tilbage til stranden for at fiske sammen med de andre. Alvin og jeg fortsætter op af strabadserne i vaders, med en rygsækstol fuld ag grej og stængerne i den ene hånd, et sted må vi fire os ned af et tov for at komme videre. Efter en times anstræogelser står vi på en stor klippe der rager ud i elven, som er løber igennem klippen med stort fald før og efter poolen, hvis der er laks på gang skal de stoppe her. Vi får hurtig rigget et par stænger til med ormetakkel, det er ikke mulig at fiske med blink eller flue på dette stad. Alvin starterkaster ud og får hurtig bundbid mellem de store klipper, han går op på en af de øverste klipper for at få taklet fri, pludselig råber han se lige der og peger ned i vandet neden for den klippe vi står på "der nede i vandet står 5 store flotte laks og hviler før de trækker videre op i elven. Jeg får hurtig rigget til, men inden jeg kommer i gang lyder det far Alvin "jeg har laks". En laks har taget Alvins orm på den anden side af hovedstrømmen og skal nu fightes til den overgiver sig og går gennem strømmen, uden at gå ned gennem det stejle styrt, sker det er laksen tabt. Det lykkedes at få lakse gennem strømmen uden at den går ned i styrtet, den lægger sig på siden og er klar til landing, nu er der lige den udfordring at der er ca. 2 meter ned til vandet, så gode råd er dyre. Andre har åbenbart prøvet dette her før, i klippen er der banket et kraftigt stykke rundt stål ned i et hul og i toppen af stålet er der et kraftigt stykke tov, med en løkke til en hånd i den ene ende.
|
Styrtet på Hiim valdet |
Jeg kravler ned på siden af klippen med den ene hånd i løkken og i den anden en fangstkrog til at gaffe laksen med, det lykkedes, så Alvin fangede turens første laks på 6,5 kg. sølv blank, en rigtig flot fisk. Efter en kort pause, en smøg og en kop kaffe, siger Alvin " nu er det din tur" han instruerer mig i hvordan jeg skal få ormen til at av fiske poolen, ved at bruge mod og med strøm til at flytte ormen rundt i poolen. I andet kast er der bid, fighten er en utrolig oplevelse for en lystfisker der får sin første laks på krogen og så i en elv med stærk strøm, en fornemmelse jeg aldrig vil glemme, som du bærer rundt på resten af livet. Laksen bliver landet på samme vis som Alvin's, den vejede 7,1 kg. og er også nysteget og sølv blank. et par flotte fisk. Vi holder frokost og nyder Norges flotte natur i solskinnet, om eftermiddagen slår vejret om og fiskeriet dør hen, der sker ikke mere, men der fiske videre til kl. 17.00. Vi er nu opmærksomme på at vi ikke kan nå bussen hjem til aftensmaden, men vi beslutter alligevel at begive os op til vejen, så vi muligvis kan komme med bussen hjem når den kører aftenholdet ud efter middag. Fiskene bindes op på en gren, så vi kan båre dem mellem os, da vi når vejen hænger vi grenen ind mellem nogle træer, så de er i skyggen, hvorefter vi sætter os på en sten for at nyde de to sidste øl vi har med. Pludselig ser jeg bussen komme i mod os på vej tilbage til gæstgiveriet, jeg får den stoppet, nogle af de andre har været forsinket, så det har tage længere tid at samle op på de andre pladser. Vi læsser fiskegrejet ind i bagagerummet og alle forventer vi stiger ind i bussen, men istedet går vi ind mellem træerne for at hente laksen, da det sker flytter alle de andre fisker sig over i den ene side i bussen og gør store øjne. Det er det tætteste jeg har været på at se en 50 personers bus vælte, da vi kommer tilbage til gæstgiveriet, viser det sig at vi er de eneste der har fanget eller har haft kontakt med laks. Det blev de eneste 2 laks der blev fanget på min første fiske tur til Norge, en utrolig oplevelse, som jeg stadig forfølger den dag i dag. Desvære er mine 3 fiskekammerarter fra denne fiske tyr alle afgået ved døden, men jeg har stadig minderne og nogel få billeder (det er før digital kameraets tid). Denne blog til minde om Alvin Balle, HC Nielsen og Gert Kjærgaard.
|
Alvin Balle & Lars Hillerup med sin første laks foran Sand Gæstgiveri. |