tirsdag den 23. juni 2020

2020 lakseturen til Bertnem

Bent og jeg pakker bilen d. 19 om eftermiddagen og aftaler jeg henter han kl. 00.00, så vi har god tid til at nå færgen i Frederikshavn kl. 03.45, vil være i land i Gøteborg kl. 7.15. Vi vil køre igennem og håber på at hytterne er ledige, så vi kan overnatte på gården, men ak det er de selvfølgelig ikke. Keld havde satset på det samme, så det lykkedes os at få en hytte på Langenes camping ved Grong efter flere forgæves forsøg, nordmændene ønsker også at holde ferie hjemme i år af frygt for Corona. Så d, 21 juni kl.13.00 ankommer vi til Bertnem efter en køretur rundt langs elven, der er meget vand i elven, jeg har aldrig i alle de år set elven så høj, samtidig med at der er 29 grades varme, ja selv Sandøla ligner i år en elv, ca. med samme vandstand som Namsen plejer at have, de er begge bred fulde af vand. Nu er vi spændte på at starte fiskeriet.

Sandøla nedenfor Langenes camping
Sandøla ved Grong Kultur center


I år har det været udfordrende at komme på laksefiskeri i Norge. I november 2019 bliver det besluttet at Bent og jeg tager til namsen i uge 26 for at fiske sammen med Håkan og de andre svenskere, samt at Frede og Torben ikke ville på Lakse fiskeri. I februar bestiller jeg færgebilletter i den tro at er som det plejer, men nej sådan skulle det ikke gå. 10.maj bryder Corona krisen ud og grænserne til Danmark og Norge lukkes på ubestemt til, færgebilletterne bliver annulleret, Stena Line ned lægger den færge vi normalt sejler med hjem fra Oslo til Frederikshavn. Vi er indstillet på at vi nok ikke kommer på laksetur i år, men 1. juni varsler regeringen at grænsen til Norge vil blive åbnet 15 juni, hurtig bliver det aftalt med gårdejeren at vi 2 danskere komme i uge 26, og jeg får bestilt billetter igen. En uge før afgang meddeler Stena Line at vores hjem færgeafgang er nedlagt, så vi beslutter at vi må køre til Helsingborg for at tage færgen til Sjælland på hjemturen, samtidig står det klart at svenskerne ikke kan få indrejsetilladelse til Norge til denne tur. En tidligere fiskekammerat fra Sønderjylland kontakter mig for at høre om der er noget i vejen for at han kommer til Bertnem i uge 26, hvilket der selvfølgelig ikke er, så det aftales at vi tales ved og mødes på gården d. 21 juni.

Billeder af Namsen ved nedkørslen til stranden på Klykken / Bertnem

       



Mandag morgen kl 05.30 tager Bent og jeg til elven for at starte årets laksefiskeri,elven er steget en smule, så fiskeri på modsatte side (Grisestien) er udelukket. Jeg starter med blink, 32 møresilda, guld og rød 32 g., Bent lægger ud med orm. Efter halvanden times fiskeri beslutter jeg at tage den anden stang der er rigget til med et orme tackel, i tredje kast er der fisk, til at starte med er det vanskelig at afgøre størrelsen i den kraftige strøm på grund af vandstanden. Efter 20 minutter netter Bent en 4,4 kg sølvblank hunlaks med havlus for mig, sikke en start på sæsonen, nu er vi igang.

Laks 4,4 kg. med lus.

Tirsdag aften ankommer en af Keld's fiskekammerater Morten fra Bergen, sammen med sin kone Janne, som skal fiske sammen med os resten af ugen. Onsdag morgen kl. 5.00 tager Bent og jeg atter til elven, vejret er overskyet og kølig, så optimismen er højt. Elven er begyndt at falde en smule, men for langsom til at det vil sætte nye fisk ind fra havet. Jeg starter med blink, medens Bent dypper en orm, efter halvanden times fiskeri skifter jeg også til orm, men ingen af os har kontakt eller mærker Laks. Midt på formiddagen klarede vejret op, det bliver varmt, vi tager hjem for at få noget morgenmad. Efter morgenmaden beslutter vi os til at besøge Overhalla Spar Forening, hvor den lokale fiskegrejs forretning er. Her finder bent mit favorit blink til Lakse fiskeri (den har ikke været produceret i nogle år), Møresilda 32 g. Guld og rød, jeg køber straks 4 på trods af prisen, 89 nkr. pr stk. 

Efter indkøb beslutter vi at køre længere ned af Namsen til et sted, hvor der er en naturlig vanskelig passage for Laksen. Selleg Hylla er kendt for meget kraftig strøm ud over et klippefremspring som Laksen skal passere, det kunne være en forklaring på at vi ikke ser flere Laks på Klykken. Ja der er kraftig strøm og store mængder vand, men efter vores vurdering er der flere steder hvor laksen kan passere, der fiske ivrigt fra båd nedenfor Selleg.

Selleg Hylla

Da vi kommer hjem er Keld, Morten og Janne i gang med at fiske, Morten og Janne fra båd og Keld med orm fra land. Morten fisker kun kort tid fra båd, det er hårdt at ro i den kraftige strøm, Keld mener at have et hug på ormen, men ikke noget der kom på land.

Onsdag morgen var elven faldet en smule, men begyndte at stige igen op af dagen efterhånden som solen kom mere frem. Med hensyn til fiskeriet er der ikke noget at skrive om, vi hverken mærkede eller så nogle fisk. Om aftenen holdt vi en lille fælles spisning, med rødvin og Irish coffee bagefter, med behagelig social samvær, så det blev lidt sent. Torsdag morgen kl 5 efter 4 timers søvn tager Bent og jeg igen til elven, efter 10 kast har Bent fast fisk, en lille sølv blank hanlaks på 1,5 kg. med lus, rart at se der er friske fisk i elven. Senere på dagen tager Keld og Morten til elven hvor de kroger en ca. 5 kg. fisk som dog slipper krogen igen.

Laks 1.5 kg. 56 cm.
Norsk Havørred (Sjøørret), tydelig forskel
med de mange prikker.

Fredag morgen kl. 5.00 møder Bent og jeg op ved elven som for første gang har en vandføring under 500 m3 i sekundet, i det vi kommer ned til vandet ser vi en stor laks gå fri af vandet og lande med et ordentlig plask, men selvfølgelig på det øverste af stykket som vi ikke har fiskeretten til i dag. Det er sådan at hver 4 dag er der et kort stykke af elven, hvor fiskeretten tilfalder en anden lodsejer.  Vi ser flere små fisk springe, muligvis havørreder og det ender også med at Bent fange en på 800 g. Så kan vi få et stykke frisk røget ørred i aften. Senere på dagen i høj solskin lykkedes det Keld at fange endnu en lille nystegen laks på 1,5 kg, en tro kopi af Bents.

Laks 4,4 kg. 89 c
Keld med Laks på 1,5 kg.





Lørdag morgen er elven faldet yderligere, men er stadig klar som Gin, det tordner og regner inde i fjellet, men solen får mere og mere magt, set siges at skulle blive 32 grader i dag, hvilket ser ud til at komme til at passe. det bliver turens sidste fiskedag, men inden vi slutter lykkedes det lige Bent at fange en Havørred mere. Kl. 10 pakker vi sammen, kører til hytte 5 for at få lidt morgenmad og begynde at pakke til hjemturen, der går over Helsingborg / Helsingør og til Vejle i løbet af mandagen, vi tager en overnatning i Sarpsborg i Norge for ikke at gøre op Sverige i disse Corona tider.