mandag den 4. juli 2022

Det er ikke sket før for mig som Laksefisker

I år blev så året hvor vi valgte at afbryde Laksefiskeriet en dag før planlagt, det er ikke sket før.
Efter at have fisket i 6 dage med ideel vandstand vekslende temperaturer, dog mest temperaturer mellem 24 og 32 grader, om natten kl 4 faldt temperaturen til 16 grader.

Peugeot'en lader med mormor laderen til 5,05
Norske øre pr. kw. vi brugte kun El under opholdet.
Både torsdag og fredag morgen tager bent og jeg til elven kl 4 for at forsøge om der kommer trækkende Laks gennem stykket når der har været fred og ro i nogle timer og også for at se om temperatur faldet kan påvirke Laksen til at bide eller rykke rundt i elven. Men nej der sker ikke noget, vi ser ingen fisk og der er ikke noget der tyder på at der er Laks på gang. 

Så efter en middagssøvn besluttes det at vi vil forsøge at booke eller aflyse vores færgebillet (jeg havde heldigvis bestilt en Flexi billet til hjemturen), overnatningen på hjemturen er ikke noget problem, med airbnb kan man aflyse dagen før overnatning.

Vi booker færge til 3 juli ved Fjord line fra Langesund til Hirtshals, så vi vil være hjemme i Vejle igen søndag aften.

Ali med sin første Laks på første
Laksetur, Laksen Vejer 2,2 kg.
Fredag eftermiddag og aften går med at få pakket vores hytte ned efter et udsøgt sidste måltid sammen med vores vært Ole Johan, menuen står på ribeye steaks, med brasede kartofler og whiskysovs, midt under middagen kommer Ali glædesstrålende tilbage til lejren med en Laks på 2.2 kg med havlus.

Det er altid med stor glæde at se en ny Laksefisker fange sin første Laks på første tur efter at hav givet gode råd og vejledning. Det er et specielt oplevelse at se når en ny Laksefisker bliver ramt af laksefeberen, står og ryste medens adrenalinen gør han helt høj. I dette tilfælde ender det med at Bent tager kniven og rensen  Laksen for Ali af frygt for at skulle skære sig selv, det er en helt speciel oplevelse første gang man fanger en Laks min første står også stadig lysende klar.

Efter aftensmad siger vi farvel til Ole Johan og pakker færdig, så der er klar til afgang fredag morgen, så mangler vi kun at drikke en sidste dram sammen med de øvrige fiskekammerater med et ønske om gensyn til næste år.

Resultatet for uge 26 2022:
2 Laks og 6 Havørreder, ikke just prangende, men lidt har også ret. Som afslutning kan nævnes at vi kun så meget få fisk springe og at der kun blev tabt meget få, som Lodsejeren siger det er ikke til at sig hvorfor der ikke er flere fisk, forholdene er nærmest perfekt.

Tak til alle for en god fiskeferie på trods af de få Laks.

Tømmeråsfossen på Elven Sanddøla,
sideelv til Namsen med egen Laksestamme



Camping hytten Jungstrans Camping
ved Randsfjorden

Jungstrans Campingplads reception ved
Randsfjorden hvor der serveres gode Pizza






Ingen kommentarer:

Send en kommentar